ETIKETTE / REGLER
Karate-etiketten beskriver, hvordan man begår sig i
klubben. Det er regler, der gælder for alle, og som
gør træningen mere stilfuld, effektiv og sikker.
Etiketten skal kendes ved første graduering og derefter.
1. Alle karateudøvere hilser på hinanden med "Osu"
også uden for træningssalen. Ordet "Osu" er en
international karatehilsen, der udtales højt og tydeligt.
Reglen er, at laveste grad hilser først. Når der
hilses på en sortbælte skal "Osu" ledsages af sempai
eller sensei. Sortbælte 1. -2. dan tiltales med Sempai.
Branch Chiefs og sortbælter med 3. dan og opefter tiltales
med Sensei.
2. Man optræder altid respektfuldt overfor alle, ikke
mindst højere-graduerede.
3. Alle karate-kaer skal i deres optræden virke som gode
eksempler for de lavere-graduerede.
4. Kun Ashihara Karates godkendte mærker er tilladt
på gien. Alle andre mærker skal fjernes fra bælte
og gi.
5. Før man træder ind i dojoen, skal gien sidde
korrekt og bæltet være bundet korrekt. Aftagning af gi
og bælte efter træning må først ske,
når man er kommet ud af dojoen.
6. Negle skal altid være kortklippede og rene, og for
øvrigt skal eleven altid fremtræde soigneret.
Håret skal være væk fra ansigtet under
træningen.
7. Ure og smykker af enhver art må ikke bæres under
træningen. Værdigenstande kan lægges i dojoen
eller multirummet ved siden af dojoen under træningen.
8. Der må ikke spises eller medtages glasgenstande i
dojoen. Tyggegummi, slik, sodavand osv. er forbudt i dojoen. Kun
vand i plastikflasker tilladt.
9. Ved indtræden i dojoen standser man op og bukker
reglementeret, dvs. først for shinden og dernæst for
instruktør og andre karatekaer i dojoen. Det samme
gælder, når man forlader dojoen. Alle karatebuk
ledsages af ordet "osu".
10. Shinden er dojoens æresplads og må ikke
berøres
11. Når instruktøren starter træningen,
går eleverne hurtigt ind på rækker - 5 i hver -
højeste grad begynder fra højre. Alle stiller sig i
"fudo dachi" (klarstilling). Ved instruktørens "seiza"
sætter alle sig ned med venstre ben først. Mænd
med ca. tre knytnævebredder mellem knæene og kvinder
med en enkelt. Når der siges "shinden ni rei" bukker alle for
shinden for at vise at man respekterer karaten og dens traditioner.
Med ordet "mokuso" lukker alle øjnene, sidder
fuldstændig stille, trækker vejret ind gennem
næsen og ud gennem munden og forsøger at koncentrere
sige om meditationen. Nu gælder det den forestående
træning og alle hverdagens gøremål lægges
bag eleven.
Meditationen er således en koncentrationsøvelse. Ved
"mokuso yame" åbner alle øjnene og ved "Kancho ni rei"
bukker alle for at vise respekt for Ashihara Kancho, der startede
Ashihara-karate-stilen. Dernæst vender instruktøren
sig rundt. På den afsluttende "otagai ni rei" bukker alle for
alle med "osu onegai shimasu", der tilkendegiver elevernes
entusiasme og taknemmelighed over at kunne komme til at træne
sammen. Samme ritual gentages til slut i timen, dog erstattes
"onegai shimasu" efter træningen med "arigato gozai-mashita"
som betyder tak for træning.
12. Under et holds meditation skal alle andre i dojoen forholde
sig fuldstændigt roligt.
13. Kommer man for sent (det vil sige, træningen er
begyndt) skal man først sikre sig, at der ikke mediteres i
dojoen. I så fald skal man vente med at gå ind til
meditationen er færdig. Man bukker ved indgangen og
sætter sig med ryggen mod shinden i seiza-stilling med
lukkede øjne og afventer instruktørens
tilkendegivelse, hvorefter man rejser sig og bukker for
instruktøren ledsaget af "osu onegai shimasu". Derefter
går man bagom dem der træner og ned i bagerste
række og deltager i træningen med mindre
instruktøren beordrer noget andet.
14. Når instruktørens forklaring eller anvisninger
er forstået, svares med et "osu" uden man er opfordret
hertil. Dette gælder såvel den enkelte elev som hele
holdet.
15. Når man går sammen med en makker, bukker man og
siger "osu onegai shimasu". Og når man går fra en
makker, bukker man og siger "osu arigato gozaimashita.
16. Under træningen er fløjten o.l. forbudt. Tale
foregår kun, hvis man bliver spurgt eller har
spørgsmål, hvilket tilkendegives ved
håndsoprækning.
17. Når der rettes på bælte eller gi eller
tages benskinner på vendes ryggen til shinden.
18. Ingen må forlade dojoen under træningen uden
først at have indhentet instruktørens tilladelse.
19. Overværer man andres træning, skal man
også selv være koncentreret og seriøs.
20. Skolens lokaler skal altid holdes rene og præsentable.
Smid affald i de dertil indrettede affaldsposer og husk at tage
dine ting med efter træningen.