TIL FORÆLDRE OG BØRN
Karate er sport og kampkunst
Da karate er en kampsport, hvor man bl.a. lærer at
slå og sparke, lærer vi børnene at passe
på hinanden både i og udenfor dojo'en
(træningssalen). Det er vigtigt, at børn og juniorer
forstår, at karate ikke må bruges for sjov
eller som et redskab i konflikter med andre børn og
unge. Karatetræningen skal udstyre
børnene med færdigheder indenfor japansk kampkunst,
men lige så vigtigt med selvtillid og desuden med evnen til
at overskue og komme ud af konflikter på en fornuftig
måde.
Disciplin
Af den grund er disciplin en uundværlig del af kampsport.
Disciplin under karatetræningen er ikke et
spørgsmål om afstraffelse, men om at lære at
respektere andre. Respektere sine kammerater, sin instruktør
og sin sport. For det første skaber det et godt
træningsmiljø, når børnene lytter efter,
da instruktørerne så kan overskue alle deltagerne til
træningen. For det andet vil børnene, selvom karate er
en individuel sportsgren, lære at samarbejde og tage hensyn
til hinanden, når de træner sammen.
Opbygning af
selvtillid
I Ashihara Karate Frederiksberg er karatetræning
derfor ikke kun en træning af kroppen, men lige så
meget af sindet. Når barnet kommer til tiden, lytter til sin
instruktør og tager hensyn til sine kammerater vil det
få mere ud af sin egen træning. Belønningen er
bedre karatefærdigheder. Og der er ingen tvivl om, at det vil
give større selvtillid!
Hjælp
børnene
Vi har brug for forældrenes hjælp til at
støtte op om vores måde at gøre tingene
på. Hjælp os med at sørger for, at dit barn
kommer til træning til tiden og har fået noget - men
ikke for meget - at drikke og spise i timerne før
træningen. Til selve træningen skal de medbringe vand
og det udstyr, de bruger på deres hold, fx. gi og
benskinner.
Ikke for alle
børn
Vi tilbyder altid et par prøvetimer, før
barnet skal meldes ind i klubben. Dette gør vi, fordi der
erfaringsmæssigt er nogle børn, som ikke bryder sig om
træningsformen. Vi larmer - på en strukturet måde
- og selvom vi leger, så er der også masser af
seriøs og teknisk træning i timerne. Ikke alle
børn synes det er sjovt, og det er ok. Man skal ikke tvinge
børnene til at gå til karate, hvis de ikke har lyst.
Det kommer der ikke noget godt ud af. Men alle har lov til at komme
og prøve så snart der er plads på det hold, de
passer bedst til.