UNGDOMSAFDELINGENS HISTORIE
Selve ideen med at starte et børnehold opstod i 1996 da
Sempai Bernhard gik og malede og satte klubbens café i
stand. Tilfældigvis, i de dage, valgte flere forældre
at ringe og spørge om "vi havde et børnehold", og til
at begynde med kunne Bernhard kun svare at " det havde vi
desværre ikke".
Men Sempai Bernhard var ikke sen til at erkende
at det jo i virkeligheden var en gave at få de
telefonopringninger. I samråd med Sensei Casper tog han
derfor initiativ til, at der oprettedes en database med
telefonnumre. Så snart der var mulighed for at samle 10
interesserede børn, ringede Sempai Bernhard tilbage til
forældrene, og Ashihara Karate Frederiksberg kunne starte det
første børnehold op i klubbens historie.
Siden da har det været en succes
Juniorholdet blev oprettet som selvstændigt hold i
løbet af år 2000, som en naturlig følge af
udviklingen på børneholdet. Vi opererer nu med en
ungdomsafdeling bestående af børn fra 6 år og
juniorer op til 16 år, der tæller i alt
godt 70 elever, og 10 tilknyttede instruktører.
Medio 2002 skete det fantastiske
at nogle af de børn startede på det
første børnehold og sidenhen var blevet en
del af juniorholdet, nu var blevet klar til at deltage i
træningen på voksenholdet. Det er et stort skridt for
den enkelte elev, at skifte til voksenholdet. Men for de enkelte
juniorer var det et skridt de havde set frem til og glædet
sig til. I dag har vi flere instruktører i klubben, der selv
er startet som børn i klubben. Så for klubben som
helhed er det et synligt bevis på, at de visioner der skabtes
engang i 1996 nu for alvor er blevet realiseret.