GRADUERING FOR BØRN OG JUNIORER
I Ashihara Karate symboliserer bæltegraderne elevens
indsats og karatefærdigheder. Gradueringerne er en form for
test, hvor børnene kan opnå en ny bæltefarve,
som så bæres efterfølgende. Graderne indtil det
sorte bælte benævnes kyu-grader, og er de grader
børn kan opnå. Man skal være fyldt 18 år
for at kunne gå til op til 1. dan (sort bælte).
Gradueringspensum for børn og
juniorer
I Ashihara Karate Frederiksberg har vi et særligt pensum til
børn og juniorer. Heri står der præcis, hvad
børnene skal kunne, når de skal til
graduering. Nogle børn lærer det hurtigt, for
andre tager det længere tid. Det er
således ikke nogen selvfølge, at børn og
juniorer skal til graduering, hver gang der bliver afholdt en i
klubben. Pensumbogen bliver udleveret til børnene, når
de starter i klubben, men kan også downloades her.
Børnene skal kende etikette, regler og pensum til den grad
de skal op til.
Gradueringsdatoer for børn og
juniorer
Der afholdes graduering for børn og juniorer i
slutningen af forårs- og efterårssæsonen,
nærmere bestemt første lørdag i juni og
første lørdag i december. Desuden kan de børn,
der deltager på sommerlejren gå til graduering der -
hvis de altså er klar til det. For at komme til graduering
skal man have trænet 75% af de mulige træningsgange og
derfor krydses der af efter hver træning. Der skal gå
min. seks måneder mellem hver graduering alt efter
bæltegraden.
Kun instruktører kan melde børn og juniorer til
graduering.
Mød op 15-30 minutter før og sørg for at
være klædt om til ren gi. Varm op før
gradueringen starter.
Medbring vanddunk, gradueringsgebyr (100 kr), og for 9. kyu og
opefter husk også benskinner.
Vigtig
information om overgang til voksenhold
Overgangen fra juniorhold til voksenhold kan være
svær.
Træningen på voksenholdet
er noget mere fysisk hård og de tekniske krav mere
udfordrende en på børne- og juniorholdene. For at
lette overgangen og sikre den tekniske træning, rykker
karatekaer flg. antal grader ned, når de skifter fra junior
til voksenhold:
10.- 9. kyu Samme grad
8. - 6. kyu 1 grad ned
5. - 4. kyu 2 grader ned
3. - 1. kyu 3 grader ned
Er man fx 5A. Kyu (gul med 1 grøn streg) eller 5B. Kyu (gul
med to grønne streger) når man skifter fra junior til
voksenhold, stiller man på voksenholdet med blåt
bælte med to gule streger (7. kyu) og går op til 6. kyu
voksen pensum næste gang man går til graduering.